Home

Jushua Judges Ruth !!!

Aimentum

  • Rhoncus Wagnis
  • Praesent Mauris
  • Donec Fusce
  • Quisque
  • Accumsan
  • Sagittis
  • Mauris velerat
  • Faucibus
  • Mauris Sitame
  • Eros Fugit
  • Saggittis Nulla
  • Mauris Sitame

Velkommen

 

Tillykke Med det :-D

01-07-2015

 

Livet er en gave, og på samme tid forunderligt. Består af mange kringlekroge, og snor sig igennem et landskab af indput.

 

Han sidder, og tænker ved sig selv!

 

Du er nået langt i din søgen, men det regnede jeg også med. Jeg gav dig de rette ledetråde med på vejen synes jeg. Nu er det spændene, at se om i finder hele vejen "hjem".

 

Han lændede sig tilbage i stolen og tænkte næsten højt for sig selv! Hun var jo en bund forkælet pige! med stærke narcissistiske træk, og ikke mindst utroligt egoistsk! muligheden for psykopat lå også i tankerne!. Og her mener han ikke en morder eller ligende, men "den pæne psykopat".

 

Hendes veninde og hun selv var "the team" i følge deres egne betragtninger. de var, så utroligt kloge, og have svarende på alt. han kunne næste se dem for sig_ siddende der i deres tosomhed. Høre deres vise ord de havde læst sig til. Bog efter bog.

 

Jeg er nu kommet til endepunktet i min søgen efter svar, og forståelse. Jeg fandt vejen til svar efter mange mange års søgen.

 

Endelig svar, og alt faldt på plads. Det hele passer i tidsrammen. Endelig, at vide, at hvad min 6 sans fortalte mig i alle de år er rigtigt er en berusende glad følelse..9 år overhørte jeg gange på gang advarslerne min 6 sans forsøgte, at involvere mig i!. Ofte havde jeg sagt det rigtige til dig, og hver gang benægtede du... Idag ved jeg bedre, og kender nu sandheden.

 

Løven er nu endelig sluppet ud af buret, og går nu med fred, og kærlighed i hjertet i det fri!

 

Hvis du er tæt på en psykopat i længere tid, så sker der nogle ting med dig:

 

Dit initiativ forsvinder, og du bliver mere og mere passiv. Også selv om du også bliver mere og mere vred.

Du forstår ikke helt, hvilken damptromle der har ramt dig – eller hvorfor.

Du forstår ikke psykopatens manglende evne til at sætte sig ind i dine følelser, og begynder at bruge betragtelig tid på at overbevise psykopaten om, hvordan verden hænger sammen set fra virkelighedens vinkel.

Du har ikke forstået, at en psykopat vil have sin vilje, og vil have sine behov dækket. Koste, hvad det koste vil. selv økonomisk ruin og tvangsarktion gør intet, så længe psykopaten får sin vilje.

 

Du forsøger at argumentere og manipulere for at undgå at dække psykopatens behov, og du begynder selv at bruge nogle af psykopatens metoder.

 

Du tror at psykopaten kan ændre sig, hvis du bare gør, som psykopaten forlanger, eller hvis du bare ikke gør, som psykopaten forlanger. Eller hvis du…

 

Du har en følelse af, at du hver dag mister et stykke af dig selv, men du ved ikke, hvordan du skal stoppe det.

Du bliver mere og mere træt og stresset, du skiftevis snerrer, råber op, bliver hidsig og bliver helt tavs og opgivende.

 

Du har hele tiden en følelse af, at du prøver at få noget fra psykopaten, som ikke er der. Anerkendelse, forståelse, opmærksomhed, kærlighed. Noget som psykopaten ikke er i stand til at give dig – ikke fordi psykopaten ikke vil, men fordi psykopaten ikke kan.

 

Hvorfor gør psykopater, som de gør?

 

De kan ikke gøre for det – de har en personlighedsforstyrrelse eller en karakterafvigelse, som mange eksperter mener, er opstået i de første 18 levemåneder, oftest på grund af seriøs omsorgssvigt i den periode – nogle eksperter mener, at det også kan være arveligt betinget.

 

Nogle eksperter forklarer endvidere, at psykopatien er en tilstand, der skal kompensere for nogle dybereliggende svagheder i et menneske. Så det er altså en adfærd, der kommer fra nogle dybere psykologiske mangler, således at psykopaten faktisk er et følelsesmæssigt handicappet menneske, der kompenserer for sit handicap med en adfærd, der er fornuftig fra hans synsvinkel, men som vi andre – mildt sagt – har det noget svært ved.

 

Psykopater kan ikke dække sine egne behov, de har aldrig fået lært den evne – derfor er de afhængige af andre mennesker til at få dækket deres behov. Men det skal være på psykopatens måde – og de er bundløse huller af udækkede behov.

 

De kan ikke læse dine følelser og dit kropssprog, så de forstår ikke et kuk af det, hvis du græder eller skælder ud.

 

Når jeg hører historier om psykopater, så er der en lige fordeling af mænd og kvinder i disse historier. Den smule forskning, der er omkring kvindelige psykopater er, at de har de samme ret aggressive metoder som den mandlige psykopat, og at der er stort sammenfald af metoder og af den effekt, de efterlader sig på os andre. Dog gør mange kvindelige psykopater ofte mere brug af deres seksualitet, charme, manipulation og kvindelige list til at få deres vilje igennem. Målet er igen at få dominans og kontrol. Nogle gange sammen med en aggressiv adfærd, og andre gange i stedet for.

 

Du kan kende dem ved, at de ofte er meget interessante, charmerende eller sexede. Men de har ingen samvittighed, og de er ikke i stand til at holde af et andet menneske. Det, der så er tilbage, er en evne og lyst til at ”spille spillet”, at kontrollere og manipulere – bare fordi de kan. Uærlighed er et andet typisk karaktertræk hos en psykopat, og de ser ofte ned på os andre, fordi vi har samvittighed og forsøger at være ærlige. En psykopat ser samvittighed som et svaghedstegn.

 

En psykopat vil vinde. Men vil ikke nødvendigvis vinde på samme måde som os andre. En psykopat har vundet, hvis psykopaten har fået mennesker til at gøre ting, de normalt ikke ville gøre, eller hvis han har fået totalt magt over andre mennesker. Hvordan er ligegyldigt, det er resultatet og magten, der er vigtigst.

 

Psykopater forsøger at få kontrol over det enkelte mennesker, men de har som regel en hel række af mennesker, de har kontrol over. De har brug for mange kilder til deres behovsdækning, fordi deres behov er så store og uudtømmelige. Og de går blot et andet sted hen, hvis du nægter at dække deres behov. Så stå imod og lad dem gå videre!

Konfliktsky mennesker hæmmer andres energi

 

Når du er sammen med konfliktsky mennesker, vil du ofte føle dig utryg, fordi du ikke kan være sikker på, at de siger, hvad de tænker og føler.

Den usikkerhed, du oplever i samværet med en konfliktsky person, kommer til udtryk i, at man bruger energi på at regne ud, hvad den anden tænker og føler om det, man siger, eller den måde, man opfører sig på.

Det kan blive så belastende, at man begynder at hæmme sin egen adfærd for at blive perfekt og ikke drille eller provokere den konfliktsky person. Man kommer heller ikke med udtalelser, der lægger op til debat eller diskussion, fordi den konfliktsky person ikke tør sige sin mening, fordi det måske skaber en konflikt, som personen er bange for.

Konfliktsky personer har ofte en baggrund, hvor de er blevet hånet, grinet ad og jordet, når de havde en anden mening end deres forældre eller andre.

Konfliktsky personer elsker at være alene, se tv, male billeder, skrive og læse – alt det, som ikke kan medføre en konflikt.

 

En kæreste eller ven, der ikke tør sige sin mening, tærer meget på ens energi, fordi man så ikke får ret meget igen følelsesmæssigt og derfor ofte vil føle sig suget ved for meget samvær.

De konfliktsky personligheder vil ofte bekræfte andre meget med kys, kram, give gaver, være nemme og ikke til besvær, klæde sig pænt, lytte meget uden at sige noget om sig selv og stille andre spørgsmål uden at besvare andres spørgsmål.

Konfliktsky personer er ofte lukkede mennesker, som kun er åbne sammen med børn og dyr, eller i situationer, hvor de har den totale magt, for at undgå at komme i kontakt med ubearbejdede følelser.

Konfliktsky personer har ofte meget sorg og psykisk smerte på lager, der gør, at de ikke vil/kan fortælle noget om sig selv, for på den måde at undgå at komme i kontakt med deres egne følelser.

 

Den lukkede person med indespærrede følelser vil ofte undgå længerevarende sex og dybe samtaler, men vil ofte gerne nusses på ryggen, fordi det beroliger den lukkede person. Hvis man er sammen med en lukket person, vil man ofte føle sig afvist, hvis man er åben.

 

I nogle familier lærer barnet, at man kommer længst ved at gå stille med dørene. Konflikter bliver ikke tolereret for ikke at ødelægge den gode stemning. I nogle hjem er "I vores familie skændes vi aldrig" eller: "Vi har det bedst, når vi alle taler stille og roligt" vigtige værdier. Måske har barnet aldrig hørt sine forældre skændes. Når det vigtigste er, at der er fred i huset, holder de fleste børn op med at kæmpe for at få sagt deres mening.

Derfor virker det skræmmende, når andre senere i voksenlivet lægger op til konflikt. Men ikke kun mangel på konflikter kan føre til, at man bliver konfliktsky.

 

Konflikter er vigtige

Konflikter er ubehagelige, og derfor bruger vi mange kræfter på at undgå dem, men selvom det er besværligt og hårdt med konflikter, er det godt med uenighed og forskellighed, for vi lærer både noget om os selv og den anden i konflikten. Vi kan lige så godt se i øjnene, at vi i relationer vil noget forskelligt på et eller andet tidspunkt, og derfor opstår konflikterne som noget helt naturligt, uundværligt og uundgåeligt.

Som konfliktsky tilpasser man sig andre mennesker, men får en tungere bagage at slæbe rundt på, for uanset hvordan man forsøger at undgå konflikter, er resultatet, at man får mere at slås med, fordi de konflikter, man ikke har taget, kommer til at fylde for meget og avle grund til endnu flere konflikter.

"Man føler sig ensom, fordi man ikke bliver hørt og set, og det kan igen føre til manglende livsglæde eller kedsomhed, fordi man lukker noget af livet ude. Et godt skænderi kan give ny energi og rense luften; derfor er det vigtigt at gennemleve konflikter.

 

En psykisk lidelse kan være opslidende for enhver relation. Også narcisisme. Den måske lidt oversete lidelse er ikke kun ødelæggende for personen, der har den, men også for de pårørende, som hele tiden må finde sig i de ting, som sygdommen medfører. Disse personer vil højst sandsynligt føle sig som en puslebrik i narcissistens liv, der skal være succesfuld på mange punkter blot for at leve op til de krav, narcissisten har til det perfekte liv.

 

Psychologytoday.com har skrevet en liste, som viser, om din partner er narcissist. Jo flere tegn, du kan nikke genkendende til, jo værre står det til:

 

1. Skyder din partner altid skylden på alle andre end sig selv, når noget går galt?

 

2. Nægter din partner at stå til ansvar for hans eller hendes dårlige opførsel? (Eksempel: "Du gjorde mig så gal, at jeg ikke kunne hjælpe...")

 

3. Er din partner overbevist om, at han eller hun altid har ret?

 

4. Kan din partner ikke sætte sig ind i dine eller dine børns følelser?

 

5. Er din partner mere bekymret for, hvordan din eller dine børns adfærd har af negativ effekt på ham eller hende, end på at forstå og acceptere, hvem du og børnene er som mennesker?

 

6. Har din partner svært ved at komme i kontakt med egne følelser eller ignorerer han/hun dem ligefrem?

 

7. Virker din partner som om, han eller hun bærer nag mod dig og andre?

 

8. Handler det hele om din partner og hans eller hendes penge, tid, ting, ønsker og krav?

 

9. Orker din partner ikke at lytte til dig og dine bekymringer?

 

10. Fortæller din partner dig konstant, hvad du skal gøre?

 

11. Får din partner dig til at føle dig utilstrækkelig? (Har din partners konstante dunk i selvtilliden fået dig til at klikke på denne artikel?)

 

12. Har din partner behov for hele tiden at fremstille sig selv som en succes og dig som en taber?

 

13. Lyver din partner?

 

14. Manipulerer din partner?

 

15. Fortæller din partner forskellige historier om den samme begivenhed til forskellige mennesker alt afhængig af, hvordan det får ham/hende til at fremstå?

 

16. Har børnene det ubehageligt med din partner? Eller siger de, at de elsker ham eller hende, men samtidig er tilbageholdende med at tilbringe tid sammen med ham eller hende?

 

17. Forsøger børnene altid at få din partners kærlighed og godkendelse?

 

18. Tilbringer din partner mindst mulig tid med børnene?

 

19. Har andre i dit liv påpeget, at noget er anderledes eller mærkeligt ved din partner?

 

20. Udnytter din partner andre mennesker?

 

21. Tænker din partner kun på sit 'image' og hvordan tingene ser ud i andres øjne?

 

 

22. Udnytter din partner dig stadig, selvom I er blevet skilt?

 

23. Sætter din partner altid sig selv i fokus, når du for en gangs skyld prøver at vende dine problemer med ham eller hende?

 

24. Støtter din partner dig kun i ting, der smitter positivt af på ham eller hende?

 

25. Har du en konstant følelse af mangel på følelsesmæssig nærhed med din partner?

 

26. Er din partner overdrevent bevidst om, hvad andre tænker?

 

27. Føler du dig udnyttet af din partner?

 

28. Føler du, at din partner ikke accepterer dig?

 

29. Er din partner kritisk og fordømmende over for dig og andre?

 

30. Føler du, at din partner ikke kender eller værdsætter den virkelige dig? Og at han/hun ingen motivation har til at gøre det?

 

31. Opfører din partner sig som om, at verden drejer sig om ham eller hende?

 

32. Virker din partner falsk?

 

33. Bliver din partner altid nødt til at have tingene på hans eller hendes måde?

 

 

» Curabitur